Forside      Åbningstider      Galleri      Aktuelt      Kontakt      Søg      SiteMap
 

Året 2016

 

- ja så lykkedes det mig efter et par sløje år igen at få sat lidt liv i B.I. Herefords hjemmeside.

Det har været et par travle år med stor fokus på Gårdbutikken Trekløver, denne er nu inde i en stille og rolig gænge og vi vil igen begynde at koncentrere os lidt mere om vores avlsarbjede.

Pt. har vi kun 3 køer, af disse har de to fået tyrekalve og den sidste et sæt tvillinger som desværre er en af hvert køn.

Vi håber det bedste og giver kvien en chance med hensyn til at blive drægtig når den tid kommer.

Her i sommer har vi deltaget på Det Fynske Dyrskue med B.I. Miss Charge med B.I. Master ved siden. Sættet stod nr. 2 i holdet, fik 23 point og stor ros af dommeren.

 

Vi har så i den forløbne uge for første gang købt en polled kvie, nemlig Rosenkær Ladysport hos Bent Sørensen, Rosenkær polled hereford i Hovedgaard. Vi ser meget frem til at få hende hjem og glæder os til at vise hende frem.

 

Vi har i september solgt B.I. Max og glæder os til at få ham leveret til Trine og Helge Outzen

 

Vi skriver nu d. 26. oktober og vi har i denne uge fået de to sidste nyindkøbte kvier hjem og der er stamtavler på dem og et billede fra i sommer.

Jeg vil snarest muligt få opdateret med nye billeder. Begge kvier, Sønderlund Countess og Sønderlund Virginia er løbet med Gross Dun Kevin som er efter Superduty, så det bliver meget spændende at få kalve til foråret.

 

Vi har stadig to af vores tyrekalve til salg, B.I. Master og B. I Marabou, begge udvikler sig rigtig godt.

I dag d. 7. november har vi leveret B.I.Max til Trine og Helge Outzen, V. Nebel. Ønsker dem al mulig held og lykke med ham.

 

 

I dag  er det d. 27. november og vi har solgt B. I. Master til Henrik Søgaard, Tingskov ved Ringe - vi ønsker Henrik tillykke med købet og håber han får rigtig meget glæde af Master. Han skal leveres i løbet af december mdr.

 

Så er der kun B.I. Marabou til salg, men han udvikler sig også rigtig godt så vi håber bestemt at der er nogen som mangler en lækker hornet tyr....

 

I dag skriver vi så d. 11. december og der er igen sket lidt her - ikke de bedste nyheder desværre - vores nyindkøbte kvie fra Rosenkær, Rosenkær Ladysport har desværre tabt sin kalv, og er i denne weekend igen insemineret med Hometown, så nu håber vi bare hun holder så vi stadig får kalv efter denne spændende tyr..

Samtidig fik vi drægtighedsundersøgt de to andre pollede kvier kvier, som vi købte fra Søren Greve, Horne og som skulle være løbet med Gross Dun Kevin, desværre var Sønderlund Virginia, som jo i sommer også blev fluestukken, ikke med kalv og vi har derfor valgt at sende hende til slagt da hun jo også vil være trepattet.

Den anden kvie Sønderlund Countess og vores to hornede køer Charge og Dominette er heldigvis erklæret drægtige, så det glæder vi os over.

 

 

Gårdbutikken Trekløver, Vestergade 39, V. Hæsinge, 5672 Broby, 25 62 17 61

Webdesign by KH DATA