Forside      Åbningstider      Galleri      Aktuelt      Kontakt      Søg      SiteMap
 
Året 2013

 

Så er vi kommet igang med 2013. I dag d. 27. januar  er Keld i gang med at rense stald så der bliver frisk og rent til sidste del af vinteren. Ellers er det jo en stille tid hvor der ikke sker så meget i besætningen, bortset fra at de skal fodres og hygges lidt om.

Vi har lukket Slyks Hubert ind til de sidste som ikke har holdt insemineringen eller ikke har været løbet, så nu er det spændende at se hvor hurtigt han får dem i kalv.

 

Uh-ha som tiden dog går, nå men lige lidt opdatering på hvad der sker her. Hubert har været dygtig - tre af fire i kalv og den sidste måske også bare ikke så lang henne. Dejligt.

i sidste uge d. 20. marts fik vores dejlige kvie B.I. Pearl en fin lille kviekalv efter Barnstormer, klarede alt selv og kalven var på benene under en time efter kælvning - sådan skal det være at have Hereford. I går d. 23. marts var vi til Herefordforeningens generalforsamling og stor var glæden og overraskelsen da pokalen til årets højest kårede ko skulle uddeles. Vi blev nævnt som nr. to af de nominerede og bare det er jo flot... men sørme om ikke B.I. Lady Princess ET gik hele vejen og vandt. Vi er stolte og glade. Faktisk er hun jo mor til B.I. Pearl som kælvede tidligere på ugen - god familie.

I Påsken som jo er nært forestående har vi som sædvanlig Åben Butik Skærtorsdag hvor man kan komme og smage sommerens grillpølser. Alle er velkomne...

 Ja så gik Pinsen også - dyrene er selvfølgelig nu på græs og sommerens aktiviteter i gang. vi har tilmeldt dyr til Det Fynske Dyrskue. Det bliver til 3 kvier og en ko med kalv, så må vi bare se at komme i gang med klargøringen, men det ender vel med vi også når det. Markerne er tilsået og kornet kommet op så det ser alt sammen fornuftigt ud.

I går 2. Pinsedag var vi på besøg hos Buse landbrug ved Fredericia hvor vi nogen gange har solgt hundyr til. Det er en stor fornøjelse at komme og se når de kvier man har solgt har udviklet sig til nogle superflotte køer. Det bliver spændende også at  følge de kalve som kommer ud af det.

 

Så blev Det Fynske Dyrskue godt overstået. Vi deltog med 3 kvier samt en ko med kalv. Koen og den ene kvie fik 23 point. Kvien B. I Dominette blev res. kvie champion, hun var res. kalve champion sidste år, spændende at se om hun på et tidspunkt også kan blive champion...

De to kvier B.I. Lathyrus og B. I. Dominette var igen i år Bedste Par. Den sidste kvie, som kun lige er fyldt syv mdr. og derfor lige taget fra sin mor stod nr. 2 i sit hold. Hun er lidt lille endnu, men fik fra flere sider megen ros, så hun skal nok blive spændende efterhånden. Hun hedder B. I. Miss Charge som sin mormor, koen som har leveret de fleste af vores vindere gennem tiden.

 

Næste weekend er vi på Kulinarisk Sydfyn med Gårdbutikken Trekløver og den efterfølende weekend er der så Landsskue i Herning hvor vi kommer med en kvie, nemlig B. I. Dominette.

 

Den 13. og 14. juli har vi sommergrillmarked herhjemme hvor vi begynder fejringen af Gårdbutikken Trekløvers 5 års fødselsdag til efteråret med et weekend grill/fødselsdagsmarked, med forskellige boder, smagsprøver, kolde forfriskninger og hyggeligt samvær.

Husk at følge os her og på www.facebook.com/treklover

 

Lørdag d. 20 juli, mens vi var til bryllup fik vores snart 10 år gamle ko B.I. Suncharge tvillinger, to fine tyrekalve efter Barnstormer. De første dage har de heddet Ib & Ib, men deres officielle navne er B.I. Ibrahim og B.I. Ironman. Spændende at se hvad de kan blive til.

Vi har også lige i denne uge lavet 510 småballer hø og 27 helsæd wrapballer, så nu hjælper det på vinterforrådet. 

Så kom efteråret og vi er gået i gang med at vinterfodre sådan rigtigt, et stykke tid har vi fodret et par kvier som er taget fra og køerne har fået halm og lidt hø i ny og næ, men græsset begyndte jo at gro igen efter den tørre sommer, så dyrene har egentlig klaret sig fint.

I går d. 20 oktober fik vi så vores første kalv efter Slyks Hubert. Det var 2012's højest kårede ko, B.I. Lady Princes ET, som var så venlig at komme med en fin lille kviekalv.

Vi skal have to kalve mere i år  begge efter Hubert, så det bliver et spændende efterår hvad det angår.

Så gik der lidt tid igen og vi har haft travlt med julemarkeder med Gårdbutikken Trekløver og også fejringen af gårdbutikkens 5 års fødselsdag, som blev en fantastisk dag med masser af gæster og hyggeligt samvær.

Inden da, d. 6. nov. nedkom B.I. Delight Charge med den første tyre kalv efter Slyks Hubert, en stor flot mørk kalv, som bliver rigtig spændende at følge.

 

 

Så har vi fået årets sidste kalv, endnu en tyrekalv efter Slyks Hubert, en pæn tyrekalv med B.I.Dominette som mor og dermed igen en spændende stamtavle, da hun jo har nbn Bodacius som far. Det bliver spændende at følge disse to tyrekalve født med kun en mdrs. mellemrum. 2014 starter her. Da jeg desværre har nogen problemer med vores hjemmeside i øjeblikket er jeg nødt til at fortsætte med at skrive fra det nye år på dette sted. Vi har valgt at sætte to kvier til salg, B.I. Ivorit Pearl efter Aukwale Barnstormer, hun er en køn mørk kvie efter B.I. Lady Pearl en und ko som vi venter os meget af, og B.I India Princess efter Skovslund Viagra, ikke helt meningen at han skulle være far, men en insemineringsfejl - skidt med det hun er en lille fin kviekalv efter 2012's højest kårede ko B.I. Lady Princess, som vi desværre er blevet nødt til at slagte, derfor sælger vi nu kalven som kun er godt tre mdr. gammel. En rigtig god mulighed for at få en god afstamning. Se stamtavler på Herefordforeningens salgsliste eller ring og hør nærmere.

Gårdbutikken Trekløver, Vestergade 39, V. Hæsinge, 5672 Broby, 25 62 17 61

Webdesign by KH DATA